Privatlivskrænkelser på internettet
Om bogen:
Denne bog beskæftiger sig med nogle af de juridiske problemstillinger, som internettet har medført i forhold til privatlivskrænkelser. Internettet er blevet tilgængeligt for enhver, og da betjening af internettet ikke kræver særlige forudsætninger, er risikoen for krænkelser øget væsentligt i forhold til tiden før internettets eksistens.
Med afsæt i en analyse af de relevante retskilder redegøres der i bogen for disses anvendelighed, når privatlivskrænkelserne sker på internettet, herunder muligheden for håndhævelse af de materielle regler samt spørgsmålet om dansk jurisdiktion. Endvidere behandles konkrete juridiske problemstillinger som bl.a. Facebook.
Bogen kan med fordel læses af alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem internettet, privatlivet og juraen.
Bogen er blevet til på baggrund af forfatterens juridiske speciale, med hvilket det har været formålet at undersøge, om den nuværende lovgivning er gearet til at håndtere de retlige udfordringer, internettet har medført i forhold til privatlivskrænkelser.