bogunivers.dk

Bestilling og køb

Du kan bestille vores bøger

For at sende bøgerne opkræver vi et gebyr svarende til portoen + kr. 40 (incl. moms). Du vil normalt blive anmodet om at forudbetale.

Bøger her på siden kan være udsolgt.

Et anderledes forlag

Vi startede bogunivers i 2010, fordi vi godt kan lide gode, gammeldags papirbøger (også), fordi der kun findes få danske bogforlag med juridiske bøger og fordi deres bøger er få og som regel er meget dyre. Det er ikke en kritik, for det er en dyr fornøjelse at drive et traditionelt bogforlag traditionelt

bogunivers ambition har fra starten været, i det små, at være med til at bringe lidt flere titler på gaden og til den lavest mulige pris. Nogle emner er snævre, andre brede - og overliggeren er ikke altid sat i det allerøverste hak. Målgruppen er ikke mindst juridiske praktikere - håndværkerne, som ganske ofte står og mangler et specialværktøj i værktøjskassen. Men ikke kun dem.

For de fleste juridiske forfattere er en bogudgivelse mere et personligt markedsføringsprojekt end en indtægtskilde af betydning. For mange, der har knoklet måneder og år med et manuskript, forbliver det en drøm - og verden går glip af mange kloge tanker og gode genveje. Derfor står bogunivers' døre også åbne f.eks. for gode bacheloropgaver, specialer, valgfri afhandlinger m.v. fra universiteterne.

Ingen vil blive rige på bogunivers' bøger - heller ikke bogunivers. Mange forfattere vil slet intet tjene. Men en professionel bogudgivelse kan f.eks. være et meget vigtigt skridt på vejen i opbygningen af et ry som specialist - eller være et exceptionelt godt bilag til en ansøgning.

bogunivers udgiver ikke kun juridiske værker.

Formalia

bogunivers aps (cvr. nr. 32 82 72 84) er et lille bogforlag med langt mellem udgivelserne, Det er en del af univers-virksomhedsgruppen, som også omfatter universadvokater,  Dansk Advokatforsyning og appvokat.

bogunivers
c/o universadvokater
Vestergade 3, DK-8000 Aarhus C
89 34 35 36
mail@bogunivers.dk

 

COOKIES: vi benytter kun tekniske cookies, der ikke kræver samtykke, på denne hjemmeside. Der benyttes således hverken statistik-, personaliserede eller markedsføringscookies.

Har du en forfatter i maven og et manuskript på harddisken?

Send det i fuld fortrolighed til mail@bogunivers.dk, hør vores mening og hvad vilkåreneer, hvis vi kan tilbyde at udgive det.

 

Dudal Webdesign